Mille Hoffmeyer Lehfeldt (født 8. december 1979) er en dansk skuespiller. Hun er uddannet fra Statens Teaterskole i 2006. Mille er datter af skuespillerparret Kirsten Lehfeldt og Stig Hoffmeyer, og har fra en helt ung alder medvirket i diverse film og teaterforestillinger, og har desuden lagt stemme til et hav af tegnefilm, bl.a. serien Ed, Edd og Eddy, hvor hun lægger stemme til Flemming, Søs, og Marie Krank. I 2012 vandt hun dirigentkonkurrencen Maestro på DR1. Lehfeldt er en del af satiregruppen PLATT-FORM sammen med kollegerne Jakob Fauerby og Laus Høybye der i 2014 blev reumert-nomineret for det musikalske comedy-show Har du set min nissehue mor?