Ruprect Welser (Henry Hübchen) har kun tankerne på et større byggeprojekt, og det, sammen med andre frustrationer, får hans kone Johanna Welser (Jutta Speidel) til at gøre oprør! Hun dropper det store julearrangement, de skal til sammen - og tager i stedet på et eventyr ud i natten med taxachaufføren Ellie Pietschek (Gesine Cukrowski). Da Ellie indser, at Johanna ingen steder har at tage hen, lader hun hende sove hjemme i hendes lejlighed. Ellie er enlig mor og lever med sine to børn i en gammel lejlighed, der er truet af nedrydning og Johanna beslutter sig for at forsøge at hjælpe hende. De to kvinder er et umage par - men sammen kan de klare alt.